tirsdag den 20. maj 2014

Konfirmationssangen crashed!

Fagre nye verden...

I går var jeg i gang med at opdatere "Konfirmationssangen" - det var bestemt også på høje tid.
Men... jeg nåede ikke særlig langt, før siden helt forsvandt og så kunne jeg ikke få adgang til den. Jeg ledte rundt i Google's system for at finde ud af, hvad der foregik og endelig lykkedes det:

Google's automatiske system havde lukket siden ned!
Det var vist noget med nogle algoritmer, der havde vurderet, at siden overtrådte regler og retningslinjer.

Det kunne jeg slet ikke forstå, så jeg sendte fluks en anmodning til Google om at få den åbnet igen.
Heldigvis var teamet bag "Blogger" mere enige med mig end med de dersens algoritmer og siden er blevet genåbnet her til morgen.

Jeg håber at få lavet de påtænkte opdateringer i løbet af ugen, men hav tålmodighed, for det kan til tider være lidt vanskeligt at finde tidspunkter, hvor jeg har muligheden.

Nå, men jeg kan da i hvert fald glæde mig over, at der findes virkelige mennesker af kød og blod derinde hos Google. Ikke fordi, jeg har nogle specielle aversioner mod Algoritmer - de er sikkert ganske udmærkede væsener med gode og positive intentioner. Men jeg foretrækker mennesker...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar